Korets historie

I 2008 stod en gruppe sangere uden dirigent og uden tag over hovedet. De fandt en dirigent Sune Kaat! Han var dengang  kirkesanger ved Lyngby Kirke og ville gerne lede et blandet kor. Den daværende formand Ulla Jeppesen foreslog navnet Caroline Amalie Koret og sådan blev det. Øveaftener startede i september 2008 i et lokale i Lyngby Kirkes Sognegård. Der holder vi stadig til. Koret bestod af nogle  af sangere fra det tidligere kor samt nye, der responderede på omtalen i lokalavisen Det grønne område:

Nyt kor i Lyngby Kirke

Onsdag den 3. september kl. 19 - 21.30 begynder det nystartede Caroline Amalie Kor med at øve i Lyngby Kirkes Sognegård. Koret er for både mands- og damestemmer.
Programmet vil primært være i den klassiske genre (nordisk og tysk romantik) samt af lettere art til medvirken ved koncerter på plejehjem og andre steder. Den musikalske ledelse varetages af Sune Kaat, der udover at være kirkesanger i Lyngby Kirke også studerer musikvidenskab på Københavns Universitet.
Hvis man er interesseret eller vil høre mere, kan man ringe på tlf. 26 18 99 10.

Korets stiftende generalforsamling blev afholdt i november 2008 og på en ekstraordinær generalforsamling i september 2009 blev Vedtægt for koret besluttet, se
Vedtægt